Hvem er vi?

Spejderhistorisk Arkiv Vestegnen (SAV) blev stiftet i 2007 af en lille tværkorpslig gruppe bestående af 5 gamle spejdere.

I forlængelse af, at en af de ældste spejdergrupper på Vestegnen blev indstillet, fik Frode Nordly ideen til oprettelsen af SAV.

Frode ønskede ikke, at gruppens og hans mangeårige spejderhistorie skulle ende i papkasser i et lukket og slukket depot.

Sammen med gamle spejdervenner fra forskellige korps, blev det besluttet at etablere et lokalt spejderhistorisk arkiv. Deres ønske var, tværkorpsligt at kunne bidrage hver enkelt gruppe og kreds på vestegnen med indsamling og opdatering af historisk materiale og effekter mv.

Med hjælp fra Rønnevang Kirkens menighedsråd fik vi tildelt et 70 m2 stort lokale i en spejderkælder på ejendommen Lindevangshusene 65, 2630 Taastrup.

Ved indretningen af lokalet fik vi doneret stålreoler, skrivebord, borde og stole mv. Ved senere køb af computer mv. er vi blevet begunstiget af tilskud fra Taastrup Kommune, Vestvold Sct. Georgs Gilde, Spejderlauget, Lerbjergcentret og Oruphøj Spejdercenter.

Inden for det sidste år har vi i SAV fået oprettet en database til indskrivning af alt det historiske materiale og de effekter mv. som vi modtager. Databasens indhold er opbygget i følgende struktur: 1) Kommune, 2) Korps, 3) grupper og kredse.

I løbet af foråret åbner vi SAV`s hjemmeside. Vi mener derfor, at tiden nu er inde til, at vi i SAV slår et slag for et tættere samarbejde med alle spejdergrupper og kredse på Vestegnen.

Har en gruppe f. eks. rund fødselsdag, vil gruppens arkivrepræsentant i samarbejde med SAV være på forkant med gruppens historie, og samtidig være bekendt med mulighederne for udlån af gruppe- og korpseffekter mv.

Hvad er det vi gerne vil

Hvem er vi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Spejderliv i gamle dage